Bookmark and Share

Tyr (Tir - Tissø)

Tyrefigur fundet i Tissø, dateret til førromersk jernalder. Foto: Nationalmuseet

 

I nordisk mytologi beskrives Tyr som tilhørende ase-slægten - men hans slægtsforhold er meget uklare. Ifølge nogle kilder er han søn af Odin og i andre er han søn af jætten Hymer.

 

Han anses for at være en krigsgud, retsgud og ikke mindst en forsamlingsgud. Det sagn hvor Tyr spiller den største rolle er i myten om Fenrisulven. Fenrisulven skal indfanges fordi den har vokset sig så stor og stærk, at den skræmmer aserne. Efter forskellige mislykkede forsøg, tilbyder Tyr at stikke sin ene hånd i munden på ulven, så de kan få en snor om halsen på ulven og dermed få den uskadeliggjort. Dette lykkedes og ulven står nu bundet i en hule i Jotunheim, indtil den slipper løs til Ragnarok.

 

Arkæologisk forskning viser, at Tyr har været en tilbedt gud i vikingetiden. Ofrede svær, lanser og spyd ude i Tissø, tolkes som ofre til Tyr. Endvidere betyder navnet Tissø, Tir eller Tyr’s sø, og dermed formodes det at den er opkaldt efter Tyr. Ligeledes mener man at det er Tyr der er afbilledet på det ene af guldhornene. Herpå ses først en mand made en stor slange, hvorefter manden ses siddende ved siden af slangen, nu med kun én hånd. Guldhornene er fra det 5. århundrede og scenen tolkes derfor som en tidlig udgave af myten om Tyr og Fenris. 

Citat fra Gylfaginingen

“Der er endnu en As der hedder Ty. Han er djærvest og modigst og han afgør gærne sejren i Kampen. Ham er det heldigt for Kæmper at paakalde. Det er en talemaade, at den Mand er “ty-tapper” (tapper som Ty), der overgaar andre og ikke er bange for noget. Han er ogsaa klog, saa at det er ligeledes blevet en Talemaade, at den er “ty-spag” (vis som Ty), som er klogest.”

Snorre Sturluson, Gylfaginning, oversat af Finnur Jónsson, Gads Forlag 1929.