Bookmark and Share

Gudme

Billedet viser Gudmehallernes oprindelige størrelse. Efter udgravningerne blev stolpehullerne markeret med træstupper. Den største af Gudmehallerne (venstre) målte 47 x 10 meter. De store stolper som stod i to parallelle rækker ned gennem hallen, havde en diameter på 80 cm. En konstruktion der gør Gudmehallen til et at de største halbyggerier i Danmark i tiden før middelalderen. Foto: Josefine Franck Bican.

Gudme - en boplads med mere

I yngre romersk jernalder dannede en række gårde en boplads nær Gudme på den sydøstlige del af Fyn. I det kuperede landskab nær Gudme sø, knap 5 km fra Storebæltskysten, begyndte Gudmes storhedstid i det 3. århundrede e.Kr.. En tid, hvor romerrigets ekspansion og forbindelser nordpå tydeligt afspejles i de mange fund fra området. Bopladsen nåede sin maksimale størrelse i det 4. og 5. århundrede, hvor antallet af gårdanlæg har været oppe på ca. 50, og det samlede beboelsesområde har dækket ca. 1 km2.     

 

De mange fund fra Gudme viser, at området har været anvendt som boplads helt op til middelalderen. Det i sig selv er usædvanligt, idet jernalderbopladserne i Danmark ofte flytter mod nye og mere gunstige forhold efter en eller to generationer. Ved udgravningen kunne det udledes, at bebyggelsen kunne inddeles i 9 forskellige tidsfaser, hver med en varighed på ca. 50 år. Efter hver endt fase er gårdene, hegn og mindre bygninger revet ned og genopført igen samme sted. Alt i alt har gårdene været kontinuerligt nedrevet og genopbygget på samme sted fra ca. 200 til 600 e.Kr.

Gudmehallen - stormandsgård og kultsted

Midt i klyngen af gårde lå et usædvanlig stort halkompleks, der bestod af to parallelle bygninger. Den største af bygningerne var en enorm hal, der målte 47 x 10 meter, og hvis tag blev båret af intet mindre end otte sæt kraftige tagbærende stolper, hver med en diameter på 80 cm. Fra den store halbygning kunne man gå over i den mindre bygning med tilknytning til hallen. De to halbygninger rummede tilsammen et indvendig areal på ca. 700 m2. Den største halbygning fungerede i ca. 100 år;/. fra slutningen af det 3. århundrede og frem til begyndelsen af det 5. århundrede, hvor bygningen blev revet ned. Herefter fortsatte den mindre halbygning sin funktion frem til midten af det 6. århundrede. Gennem denne periode blev bygningen dog nedrevet og genopbygget flere gange.

 

Det er uvist hvilken funktion halkomplekset har haft. Hovedhusets usædvanlige størrelse taget i betragtning, og de mange fund af religiøs karakter fra hallens indre og området omkring tyder på, at der er tale om en stormandsresidens med et dertilhørende kulthus.

Nye udgravninger i Gudme

Efter nedrivningen af den usædvanlig store Gudmehal i begyndelsen af det 5. århundrede blev der ikke genopført en ny hal på stedet. Trods dette fortsatte bopladsen med at eksistere frem til middelalderen. Nye udgravninger på lokaliteten vil give et bredere indblik i bopladsens udvikling og kontinuitet samt lokalitetens politiske og religiøse forhold. Måske vil sådanne udgravninger endda afsløre tilstedeværelsen af endnu en stormandsresidens et endnu ikke afsøgt sted i Gudme.

I september 2010 fandt arkæologer en 140 gram tung halsring i guld på en af Gudme bopladsens omkringliggende marker. Halsringen lå i en nedgravet lerkrukke. Der er med stor sandsynlighed tale om et offerfund. Foto: Museumsinspektør Per Thomsen

 

 

Flere af stednavnene nær Gudme peger i retningen af Gudme bopladsen som et førkristent kultcenter. Stednavnet Gudme betyder Gudernes hjem. Gudbjerg betyder Gudernes bjerg, og Galdbjerg “offerbjerget”.  

Oversigtsbillede af de to parallelle haller i Gudme. Den største af hallerne måler 47 m i længden og 10 m i bredden. Ikke tidligere er så store dimensioner set på et gårdanlæg i Danmark fra yngre romertid. Foto: Nationalmuseet.
Stolpehullerne fra de tagbærende stolper fra stormandshallen i Gudme er efter udgravningen markeret med hvidt kridt. Bebyggelsens størrelse var så usædvanlig for tiden, at der må være tale om en stormandsgård måske med tilknytning til politisk eller religiøs virksomhed. Foto: Nationalmuseet.
Denne guldbrakteat fra Gudme viser en kvindefigur med en korslignende genstand i den ene hånd. Frigg, Odins kone, er en af de store gudinder, der ofte vises på de kontinentale guldbrakteater. Det er muligt, at denne brakteat ikke er fremstillet i Danmark, men derimod er en del af de mange importgenstande fra romerriget. Korset kan derfor være en markering af kristendommens indtog i romerriget og dermed et direkte led til en ny religiøs kultur. Foto: Nationalmuseet