Bookmark and Share

Dyreknoglerne fra den kongelige residens ved Tissø

250 kg knogler fordelt på ca. 80.000 knoglestumper udgør dyreknoglerne fra den kongelige residens ved Tissø. Der er fundet mere end 40 arter af fisk, fugle og pattedyr, vilde arter såvel som tamdyr. Ud over at fortælle om vikingernes kost, så rummer knoglerne information om artsfordeling, arternes aldersfordeling, skeletelementfordeling, fysiske spor efter ild, partering og marvslåning, samt hvilke handlinger dyrene indgik i. 

Gæstebud med pattegris og spædkalv

I et område med tykke aflejringer og tre nedgravede huse (grubehuse) i den centrale del af residensen fandtes nedlagt en række særlige genstande og mængder af dyreknogler. Svin var de hyppigste tamdyr, og de var unge og nogle endda kun få uger gamle pattegrise. Slagtespor på knogler fra pattegrise og spædkalve viser, at de indgik i beboernes måltider. Slagtning af ganske unge dyr er normalt et tegn på status og rigdom, idet man slagter dyrene før de har opnået den bedste slagtealder og kødmængde. Både dyreknoglerne og de øvrige genstande i storgårdens halområde vidner om rigdom og ekstravagance.

Mulige blóthandlinger

I middelalderens skriftlige kilder oplyses, at især svin og heste indgik i datidens offerhandlinger – de såkaldte blót. Fund af overvældende mange svineknogler på Tissø, samt hesteknogler med tydelige parteringsspor synes at bekræfte de noget senere skriftlige kilder. Lignende fund kendes fra andre samtidige skandinaviske pladser som f.eks. den svenske boplads ved Uppåkra nær Liund fra det 6. århundrede, hvor hesteknoglerne også viser tydelige slagtespor. Skikken med at spise heste var imidlertid ikke velset i den efterfølgende kristne periode. I de kommende undersøgelser søger vi at afdække, hvilke aldersgrupper og dele af dyrene, som indgik i de store rituelle festmåltider på storgården. 

Dyreskeletter i offerbrønde fra vikingetiden på Trelleborg

I to brønde på borgområdet fandt man i 1930’erne dyreskeletter sammen med skeletter af flere børn. Brøndene har sandsynligvis været anvendt til offerhandlinger helt frem til opførelsen af Trelleborg omkring 980. Ved første øjekast viste dyreknoglerne sig blot at stamme fra velkendte husdyr. Et nærmere kig på knoglerne viser, at en del stammer fra måltidsrester, idet de rummer slagtespor efter partering, marvspaltning og ildspåvirkning. 

I brøndene er det dog de specielle fund af hele eller dele af ofrede dyr som springer i øjnene. I den ene brønd lå hovedparten af en stor hund. En ko lå henover to børn. I den anden lå en ung gedebuk, som var slået for panden og ofret til lejligheden sammen med to små børn. Brøndene rummer således både rester efter mulige rituelle måltider, men også egentlige ofringer af dyr og mennesker. Husdyrarternes fordeling i brøndene adskiller sig fra fordelingen i almindelige bopladsmøddinger ved at have en højere andel af hest og hund. Adskillige hundeknogler med snitspor i den ene brønd viser at dele af mindst to hunde kastedes i brønden i parteret tilstand. 

Knoglerne af fire ofrede børn og en voksen mand fra de besynderlige brønde på Trelleborg bliver i øjeblikket undersøgt af Charlie Primeau og Karin M. Frei. Inden længe vil I her kunne læse om deres spændende resultater og vor tolkning.


Kraniet af en ca. 1 år gammel gedebuk nedlagt som et helt dyr over skeletterne af to børn i en offerbrønd på Trelleborg. Foto: Anne Birgitte Gotfredsen.

Faktaboks

Svin var velegnede til produktion af kød til brug ved vikingetidens store festbanketter og rituelle måltider. Svin får store kuld, som vokser hurtigt, og de kan anvendes fra de er ganske unge. Får, geder og kvæg har derimod en langsommere vækst og får langt færre unger. Disse husdyr beholdes til gengæld ofte til de er voksne eller gamle for at kunne udnytte deres uld, mælk og arbejdskraft. 

En overarmsknogle fra en 6 uger gammel pattegris fra grubehus FG A1 med snitspor (Klik på billedet for at se det i stort format) Foto: Marcus Krag.