Bookmark and Share

Nyheder

I forbindelse med projektet foretages der nye arkæologiske undersøgelser og tværvidenskabelige analyser. Her på siden kan du læse om de seneste resultater. 

Kulturstyrelsens top 10 - fund af vindruekerner fra Tissø

Den ene vindruekerne fra Tissø. Foto: Peter Steen Henriksen, Nationalmuseet

Ved den gamle vikingetids-kongsgård ved Tissø har Nationalmuseet og Museum Vestsjælland fundet landets ældste vindruekerner. Hvad druerne har været brugt til, ved vi ikke endnu, men frankiske kilder beretter, at vikingerne på deres togter rundt i Europa var glade for vin. Så måske kongerne ved Tissø dyrkede deres helt egen drue til vin?

 

Vi får muligvis aldrig svar på, præcis hvad druerne har været brugt til, men grundet fundets enestående karakter fik vindruekernerne en fornem plads blandt årets arkæologiske top 10 fund udarbejdet af kulturstyrelsen.


Man kan læse mere om fundet fra Tissø og se hele listen på dette link: http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/fortidsminder/top-10-aarets-fund-2015/

24/8 2015 Arkæologiske undersøgelser ifm forskningssamarbejdet 'Fra vikinger til Hvider' er skudt igang!

På billedes ses et forgyldt hængesmykke i bronze fra Vikingetiden fundet ved Sæbygård i forbindelse med undersøgelserne. Foto: Trine Borake, Museum Vestsjælland

Nationalmuseet og Museum Vestsjælland har i forbindelse med forskningssamarbejdet ”Fra Vikinger til Hvider” netop afsluttet en lille undersøgelse ved Sæbygård. Projektet skal være medvirkende til at udrede magtstrukturerne omkring Tissø. Luftfotos viser interessante strukturer, der kunne være nedgravede arbejdshytter, såkaldte grubehuse. Ved undersøgelsen skulle nogle stykker af disse strukturer på marken undersøges for at eftervise, om der virkelig var tale om grubehuse og få en datering på dem. Samtidig blev marken eftersøgt med metaldetektor af et hold fra Kalundborg Arkæologiforening.

 

Grubehuse fandt vi desværre ingen af, men metaldetektorførerne fandt flere meget fine fund på marken fra vikingetiden og perioden lige før, yngre germansk jernalder. De fleste af fundene herfra er alle af højstatus karakter og så lovende, at vi har et ønske om, at komme igen og undersøge marken yderligere.

 

Mere om forskningssamarbejdet kan ses her:

http://www.vestmuseum.dk/Default.aspx?ID=197&Action=1&NewsId=313&M=NewsV2&PID=408 

De to flethegn i midten af den store nedgravning. Bemærk hvordan den store tveje er indbygget i hegnene. Foto: J.F. Bican, Nationalmuseet.
Nærbillede af et af flethegnene. Foto: J.F. Bican, Nationalmuseet
Den store tveje er taget op og afrenses. Den var i den ene ende tilspidset til en sekskantet form. Foto: J.F. Bican, Nationalmuseet
I modsætning til den vestlige del af vandhullet, der var forholdsvis tom på fund, var der i den østlige del massive koncentrationer af knogler, sten og keramik. Her fremkom bl.a. mange underkæber af større husdyr. Foto: S. Holst, Nationalmuseet

Hobyudgravningen 2015 er nu afsluttet!

 

Udgravningen ved Hobyfyrstens residensområde er nu afsluttet for denne gang. Kampagnen, der varede fem uger, har budt på mange nye opdagelser og en række fine fund – bl.a. blev der fundet interessante genstands- og knogledeponeringer ligesom det store vandhul overraskede med hele fire velbevarede flethegnsforløb. Yderligere blev en række store gruber afdækket ligesom dele af kulturlagene med knogledeponeringer på den vestlige del af bopladsområdet blev undersøgt.

 

 

Fire flethegn & kilovis af kæber

 

 

Et af formålene med udgravningen var at se nærmere på den store menneskeskabte nedgravning, der i ældre jernalder, har været fyldt med vand. Ved en mindre undersøgelse i 2013 i form af en nord-syd orienteret grøft gennem nedgravningen stødte man på toppen af et flethegn samt muligvis dele af endnu et flethegn. Ved dette års udgravning blev der udlagt felter orienteret øst-vest gennem nedgravningen. Forhåbningen inden udgravningen var, at et snit på tværs igennem anlægget ville hjælpe til en forståelse af, hvad den store nedgravnings funktion har været. Arbejdet med at grave et så stort hul med en diameter på 18 meter og en dybde på op til 1 ½ meter må have været tidskrævende og ikke nok med det, så står grundvandsspejlet så højt i området, at de nederste dele af nedgravningen med det samme må være blevet opfyldt med vand. Der er altså noget, der tyder på, at det har været vigtigt at anlægge hullet, til trods for besværligheder. 

 

 

Som en overraskelse ved dette års udgravning blev der fundet hele fire velbevarede flethegn i vandhullet, hvoraf de to midtergående hegn har to tvejer indbygget på tværs, så der nærmest dannes et rektangulært ’rum’ midt inde i anlægget. Yderligere blev der i den østlige del af vandhullet afdækket dele af et halvmåneformet dobbelthegn, ligesom der her, i den gamle vandkant, er blevet placeret en flere hundrede kilo tung sten. Indenfor hegnet og i forbindelse med den store sten, var et massivt lag af dyreknogler, lidt keramik og ildskørnede sten deponeret. Det halvmåneformede hegn har holdt disse opfyldslag på plads, så de ikke flød videre ud i vandhullet. Det er uklart, hvad den store sten i vandkanten har været brugt til, men knogledeponeringerne centreres omkring stenen. Ved første øjekast adskiller knoglesammensætningen fra vandhullet sig fra de øvrige knogledeponeringsområder, der er udgravet på bopladsen. I vandhullet fremkom utrolig mange underkæber fra større husdyr, såsom ko/hest, hvorimod der andre steder på pladsen er en overvægt af får/ged. Bemærkelsesværdigt er det ligeledes at selve kranierne ikke er tilstede, men kun underkæberne.

 

 

Da det er første gang i Danmark, at sådan en type anlæg udgraves, er vores forståelsesramme stadig lille. Forhåbningen er dog, at analyserne, der nu skal foretages på det hjemtagne materiale, vil udbygge vores viden og give os nogle svar på, hvad formålet med nedgravningen har været og hvilke aktiviteter, der er foregået ved stormandsgården for 2000 år siden.

 

 

Udgravningen blev gennemført i et samarbejde mellem Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster og finansieret med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond til almene formål og Beckett-Fonden.

 

 

1. juli 2015 - Årets udgravning ved Hoby lakker nu mod enden!

I løbet af de sidste par uger har udgravningsholdet knoklet for at komme til bunds i grøften, der løber gennem det store vandhul.  Med kun 2 dage tilbage er målet snart nået og arbejdet går nu ud på at få udtaget prøver til bl.a. makrofossilanalyser og pollen og få det sidste materiale i hus, så der kan laves en tolkning af vandhullets funktion. I løbet af udgravningen er der fremkommet en hel del fund i form af specielt knogler og træ, ligesom en fin perle blev gravet frem fra vandhullet.

Der knokles i det store vandhul. Foto: S. Holst
Fin perle fundet i vandhullet. Foto: T. Roland

15/6 2015: Hoby udgravningen er nu godt i gang!

Udgravningen ved Hoby er nu godt i gang og der knokles på livet løs. Studenterne fra Københavns universitet har nu været i gang i 2 uger, og bruger tiden på at grave et knogledeponeringsområde lige nord for residensområdet. Udover knogledeponeringerne, så er tiden gået med boringer og afrensning af det store vandhul, der skal udgraves i de kommende uger.

 

Der er åbent hus på udgravningen den 16. juni fra klokken 16 til 19. Du finder os på Hobyvej 6.

Studenterne fra Københavns Universitet graver knogledeponeringerne i kvadratmeter felter. Foto: Sandie Holst
Vandhullet set fra luften. Foto: Sandie Holst

Sikring af kulturarealer ved Tissø

I 2013 vendte Nationalmuseet tilbage til et område ved Tissø, der første gang var blevet undersøgt i 1990'erne. Ved de nye udgravninger blev bl.a. fundet Skandinaviens tidligste kalkbrændingsovne fra sidste halvdel af 800-tallet. Foto: A.B. Gotfredsen

Tissøområdet er nu sikret til fremtidig forskning efter en donation fra A.P. Møller fonden har gjort det muligt at opkøbe de landbrugsarealer, hvor der er udgravet elitekomplekser, markedspladser og kultpladser fra sen jernalder og vikingetid. Det er netop i denne periode, der foregår store forandringer i den politiske organisation og magtfordeling i det danske område, og med opkøbet af jordarealerne ved Tissø kan vi nu sikre områderne bevares til fremtidig forskning.

 

Du kan læse mere om Tissø og opkøbet her:

 

http://www.apmollerfonde.dk/projekter/tissoe.aspx 

Udgravningen af Hobyfyrstens residensområde fortsætter i juni 2015!

Forskningsprojektet Førkristne Kultpladser er nu gået ind i sit afsluttende år, og de sidste undersøgelser er derfor sat i gang. På en af projektets nøglelokaliteter bopladsen ved Hoby på Lolland, vil Nationalmuseet i samarbejde med Museum Lolland Falster åbne op for endnu en udgravning med start d. 1. juni og 5 uger frem. 

 

Denne gang vil udgravningen koncentreres omkring en stor oval nedgravning med et gennemgående rækværk, af flettet træ og bopladsopfyld. Yderligere skal et område med knogledeponeringer og en mulig brønd undersøges nærmere. Som i de forgående år vil et hold førsteårsstuderende fra Københavns Universitet deltage. Her på siden vil der løbende komme opdateringerne fra udgravningen, ligesom de førsteårsstuderende vil blogge om deres forløb.

 

Der er åbent hus på udgravningen den 16. juni fra klokken 16 til 19. Du finder os på Hobyvej 6.

 

Dette års udgravning er blevet finansieret med fondsstøtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond til almene formål & Beckett-Fonden. Kontakt: Udgravningsleder Susanne Klingenberg, Nationalmuseet Tlf.: +45 41 20 61 55

Plan over bopladsområdet ved Hoby. Hustomterne er angivet med gråt. Blåt angiver det store vandfyldte bassin, samt brønde. Deponeringerne af ofrede måltidsrester er angivet med brunt. Vandbassinet er omkranset af store madlavningsgruber (angivet med sort), der står i forbindelse med kultiske måltider.
Den store nedgravning i aktivitetsområdet.
Dele af flettet hegn fra den store nedgravning.
Deponeringer af knogler i kulturlaget

Hvordan romerske sølvbægre blev produceret...

J. Paul Getty Museet i Los Angeles, Californien har udarbejdet en fin lille film, der viser hvordan romerske sølvbægre blev fremstillet. Filmen giver et godt indblik i de teknikker der blev brugt ved fremstillingen af blandt andet Hoby-bægrene fra Lolland.

 

Se filmen her

Den 4. juli 2014 sluttede udgravningen i Hoby for denne gang

Del af hustomt med bevaret lergulv. Stenene i forgrunden af billedet er husets vægforløb. Det ornamenterede benskaft er fundet ved den gule pind, der står i forbindelse med vægforløbet. Området med rødbrændt ler øverst til højre i billedet fra en ovn.
Ornamenteret benskaft fundet i gulvlaget i en af de undersøgte hustomter. I skaftet er der rester af jern - formentlig fra en syl.

Vi fik undersøgt 6 velbevarede hustomter. I en del af hustomterne var der bevaret gulve, vægforløb eller ildsteder og ovne. I hustomterne fremkom flere gode fund primært af keramik, men også enkelte genstande af ben eller metal. To af genstandene er af bronze og taget op i præparat, da de var meget skrøbelige, så nu afventer vi røntgenfoto, så vi kan se om hvilke genstande, der er tale om.


En del af hustomterne var stort set anlagt på samme sted – dog en smule forskudt for hinanden. De enkelte gulvlag lå meget tæt under hinanden og kunne kun udgraves med skovl og ske, så der var god brug for hele holdet i forbindelse med nedgravningen i de enkelte hustomter. De to hold af studerende fra henholdsvis København og Aarhus Universitet ydede en stor og kompetent indsats og uden deres hjælp havde vi ikke kunne undersøge så mange hustomter. Så en stor tak til de studerende.


Arbejdet med de mange fund og data, der er fremkommet i forbindelse med undersøgelsen skal nu bearbejdes og nogle af resultaterne vil kunne følges her på hjemmesiden.

9. juni 2014 - Endnu et hold studerende er ankommet til Hoby

I sidste uge ankom endnu et hold studerende. Denne gang fra Københavns Universitet. Vi er nu ikke mindre end 17 personer, der arbejder på udgravningen. Det betyder, at tingene skrider rigtig godt fremad.

 

Fra Århus Universitet er Ph.d.-studerende Matteo Pilati, der udover at undervise de studerende har et forskningsprojekt, hvor han undersøger, hvordan 3D-opmålinger kan integreres i den arkæologiske hverdag i felten. Vi er meget begejstreret for samarbejdet, og kan se gode muligheder for fremtidens arkæologi. Du kan kigge med i Matteo´s arbejde her:

https://sketchfab.com/models/bd0004360490437aab4a23550e367de6 

 

Vi havde åbent hus Kristi Himmelfarts dag, hvor vi havde flere rundvisninger. Vi har åbent hus igen onsdag d. 25. juni kl. 16-18 & 19-20, Rundvisning klokken 16, 17 og 19. Alle er velkomne.

 

Foto: Koncentration af lerkarskår i en af hustomterne. Der ser ud til, at der er skår fra flere lerkar-- måske endnu et offerfund i en hustomt.

 

Vest for de mange lerkarskår ses en dele af en rødbrændt lerflade. Dette kan være resterne af ildstedet i huset. I en tidligere undersøgt hustomt fandt vi et ofret lerkar under ildstedet, måske er der også et offer under dette ildsted.   

27. maj 2014 - Studerende fra Aarhus Universitet er nu ankommet til Hoby

Årets udgravninger ved Hoby på Lolland er nu i fuld gang. Nationalmuseet undersøger i samarbejde med Museum Lolland-Falster Hoby-stormandens boplads for femte år i træk. Udgravningen har i denne uge fået hjælp fra Aarhus Universitet, med et hold studerende, der som en del af deres uddannelse skal lære at udgrave. I næste uge kommer der også et hold fra Købehavns Universitet, så vi bliver rigtig mange. Det er der også god brug for! Pladsen har kun været pløjet ganske lidt, hvilket betyder, at hustomterne fra det første århundrede efter Kristi fødsel er særdeles velbevarede. Lige under og delvis i pløjelaget ligger husgulvene endnu bevaret. Man kan se dem i jorden som større lyse lerplamager.

 

Udgravningen finansieres blandt andet af en bevilling fra Kulturstyrensen, da det er en dyrkningstruet lokalitet. På det ene billede ses plovens spor i et af de fine husgulve fra ældre romersk jernalder. På det andet billede ses dagens fund:  En lille tenvægt, der er lavet af et potteskår. De næste uger skal vi så i gang med at undersøge de fundne hustomter.

 

ÅBENT HUS: Du har mulighed for at besøge udgravningen torsdag d. 29. maj, hvor der er rundvisning klokken 14 og 15.

 

De studerende fra Aarhus Universitet blogger om deres seminarudgravning her

 

Du kan læse mere om Hoby-stormanden her

Undersøgelserne ved Hoby fortsætter

Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster åbner op for endnu en gravesæson ved Hoby i den kommende uge. Fra den 26. maj til den 3. juli vil arkæologer fortsætte undersøgelserne af Hobyfyrstens boligkompleks, og der vil her på hjemmesiden løbende komme opdateringer om udgravningen og fund.

 

Der vil være åbent hus den 29. maj, kl. 14-16 med omvisninger kl. 14 og 15 samt den 25. juni, kl. 16-18 og 19-20 med omvisninger kl. 16, 17 og 19.

 

Kontakt: Udgravningsleder Susanne Klingenberg, Nationalmuseet

Tlf.: +45 41 20 61 55

    

Naturpark Åmosen har opnået Friluftsrådets kvalitetsmærke ’Danske Naturparker’ d. 25 april 2014

Formidlingscenter Fugledegård Foto: Jacob Nyborg Andreassen

Befolkningen på Sjælland kan se frem til flere gode oplevelser i naturen. Naturpark Åmosen der strækker sig fra Stenlille i øst til Reersø ved Storebælt i vest er den første Naturpark i Danmark, der lever op til kriterierne for at få mærket ´Danske Naturparker´.

 

”I Naturpark Åmosen er vi stolte over mærkningen og vi glæder os til at sætte en masse spændende naturprojekter i gang i den nye ramme. Det bliver til glæde for hele området” siger bestyrelsesformand Henning Fougt.

 

”Friluftsrådet ønsker Naturpark Åmosen et stort tillykke med mærkningen ’Danske Naturparker’. Det er et vigtigt skridt for os at kunne udnævne den første Danske Naturpark, og forhåbentligt bliver det til stor glæde og gavn for både naturen og befolkningen, der får nye muligheder for at opleve en særlig natur og sætte fokus på lokal identitet og udvikling” siger Friluftsrådets formand Lars Mortensen.  

 

Mærket ’Danske Naturparker’ fortæller besøgende, at foruden en enestående natur, kan de også møde særlige faciliteter som giver gode friluftsoplevelser og formidler naturen. Det kan være stisystemer, overnatningspladser, naturvejledning, bådebroer eller andre faciliteter, der gør oplevelserne i naturen bedre.

 

Mærkningsordningen Danske Naturparker er udviklet over en årrække af Friluftsrådet i samarbejde med organisationer og kommuner for at sætte fokus på natur og friluftsmuligheder. Mærkningsordningen støttes af Nordea-fonden, der også ønsker tillykke til den første Danske Naturpark:

 

Der findes stor natur i Danmark. Det sætter Danske Naturparker fokus på med formidling og tilgænge­lighed, så der bliver store naturoplevelser til flere mennesker. Med Danske Naturparker håber vi, at flere inspireres til at komme ud i naturen, og at der bliver bedre muligheder for mange gode friluftsoplevelser” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.

 

Du er velkommen til at kontakte:

·         Centerchef i Naturpark Åmosen Ole Tofthøj Rasmussen, tlf. 30 56 66 85

·         Projektleder i Friluftsrådet Maria-Louise Galamba tlf. 21 13 43 03

·         Kommunikationschef i Nordea-fonden Tine Wickers, 33 33 57 70

 

Læs mere på www.danskenaturparker.dk & www.naturparkaamosen.dk 

 

 

19/11 2013 - Fint ornamenteret beslag fundet ved Tissø

Forsiden af beslaget, bemærk den fine ornamentik og resterne af forgyldning (Klik på billedet for større format)
Bagsiden (Klik på billedet for større format)

 

For et par uger siden gjorde en af vores detektormænd et meget fornemt fund på en af markerne nær Kongsgården ved Tissø.

 

Flemming Karl Hans Nielsen var en tur ude ved Tissø, hvor han med sin metaldetektor fandt dette pragteksemplar af et beslag med rester af forgyldning. Stykket er muligvis et fragment af et skrinbeslag og måler 5,1x11 cm. 

Kalkbrændingsovnen under udgravning.

Arkæologer finder Danmarks hidtil ældste kalkbrændingsovn

Under udgravningerne på kongsgården ved Tissø stødte arkæologer, i den tidlige sommer, på en kalkbrændingsovn. Kulstof 14 dateringer viste at ovnen er fra midten af 800-tallet, hvilket gør den til den ældste kalkbrændingsovn i Danmark. 

 

Du kan læse mere på nedenstående links: 

 

Videnskab.dk

 

Nationalmuseets pressemeddelser 

Arkæologer fra Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster graver igen på Hoby

I de næste to uger vil arkæologerne, blandt andet, afdække hustomten med den brændte væg, der blev fundet ved udgravningen i 2012.

 

Arkæologerne var knapt kommet i gang, før der på førstedagen var fundgevinst i form af dette fine ornamenterede skaft (Se billede til højre). 

Sidste uge i Hoby i denne omgang - 04-07-13

 

Udgravningen går på hæld og arkæologerne fra Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet har haft travlt med at gøre det hele færdigt inden vi lukker for sommeren. Dette års undersøgelse har budt på utrolig mange spændende og interessante fund, der har givet os mere viden om bopladsen og dens mennesker.

 

Den ene af de hustomter vi undersøgte var mere traditionel med stald i øst og beboelse i vest. I beboelsesdelen var dele af lergulvet endnu bevaret, og centralt i vestenden lå - som normalt er - ildstedet.

 

En af de andre hustomter havde beboelse i vest, med rester af det gule lergulv og staldende i øst. Dette hus bød på hele fire lerkar nedlagt forskellige steder: Èt kar var bevidst slået itu og lå i det tykke gule ler, der har udgjort gulvet, og lige ovenpå anlagdes ildstedet. Et kar lå, hvor væggen må have været og et andet - en lille kop, i den modsatte væg. Endelig fandt vi her i udgravningens sidste uge endnu et kar, der var sat, i en af nedgravningerne til de stolper, der har båret taget. Karet var sat ned efter huset var revet ned. Det er det kar, man ser her på billedet, mens det endnu sidder i nedgravningen til stolpen. Ud over de mange lerkar, har der været en eller anden form for aktivitet med opvarmning af varme sten i gruber inde i huset. Dette er et velkendt fænomen fra oldtiden, men aldrig direkte inde i husene, som vi ser det her i Hoby.

 

Den store nedgravning som vi fandt sidste år, har vi fået kigget lidt nærmere på bl.a. med god hjælp fra Nationalmuseets Naturvidenskabelige Afdeling som det ses på billedet. Den store runde nedgravning er 16 m i diameter og hele 1,5 m dyb. Det viser sig, at nedgravningen er opdelt i to dele, der er adskilt ved et tæt, særdeles velbevaret flethegn. Hvorfor man har lavet denne opdeling er endnu uklart, men vi kan se, at de ildgruber, der findes lige ved siden af nedgravningen respekterer denne opdeling, da de kun findes ved den ene side.

 

Der er således masser af spændende ting at forske videre i - foreløbig vender vi tilbage for en ganske kort stund i august, for at udgrave endnu en hustomt. Det bliver spændende at se, hvad den har at byde på.

Hoby fra luften - 27-06-2013

Ugen der gik har budt på rigtig mange fine ting. En af studenterne var med sin far på en flyvetur over feltet, så vi har fået nogle rigtig gode og fine luftfotos. På billedet her kan man se, hvorledes udgravningsfeltet ligger i landskabet.

 

Vi har også lavet en mindre undersøgelse af den store runde nedgravning, som vi fandt sidste år. Nedgravningen er 16 m i diameter. Det viser sig, at den ca. 2 m dybe nedgravning er opdelt ved et særdeles velbevaret, tæt vidjeflettet hegn. Aldrig har vi set noget lignende, og vi ved endnu ikke, hvilken funktion det har haft, eller hvilket formål, man havde med at lave en sådan nedgravning med opdeling. Dette mysterium får vi dog ikke løst op for i år, men håber at kunne blive klogere på det  i 2014.

 

Denne uge var ligeledes studenternes fra Københavns Universitet sidste uge. Der bliver underlig tomt på feltet uden de seks studenter og deres tutor. Det har været os fra Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet en stor fornøjelse at nyde godt af deres arbejdsiver og gode selskab. Forhåbentlig tager de herfra med en følelse af, at de har lært en masse, og at arkæologi er sjovt og spændende.

Hoby - Ofrede lerkar under ildsted - 21-06-2013

Under det ildsted vi undersøgte i sidste uge, lå der som håbet endnu et ofret lerkar. Karret, der har været forholdsvist stort, er blevet knust på nogle sten, som lå på husets gulv. Man har således ødelagt karret med vilje og ovenpå skårene og stenene, har man anlagt husets ildsted.

 

Ildsteder var beboelsens omdrejningspunkt. Det var her man tilberedte sin mad, og det var her man fik varme. Derfor finder man ofte ofre i form af lerkar eller små lerkopper sat i ildstedet. Det er dog ikke almindeligt, at karet er bevidst ødelagt som i Hoby.

 

 

Udgravningen ved Hoby juni 2013 - 13-6-2013

 

I den forgangne uge blev der gravet videre på den hustomt, som vi begyndte på i forrige uge. Selvom der øverst lå gult ler som en del af hele husets gulv, er det tydeligt, at gulvet er tykkest i den vestlige ende. På tiden omkring Kristi fødsel var det sædvane at have stalden i husets østlige ende og beboelsen i vest. I den ende af huset, hvor man har haft beboelse, er også flere nedgravninger af forskellig art i husets gulv. Her ligger store gruber med skørbrændte sten, og røde kanter i leret omkring nedgravningerne vidner om høje temperaturer. Det er også her vi finder husets ildsted, der giver sig til kende ved et meget hårdbrændt lerlag med den karakteristiske røde kant af det varmepåvirkede ler. Det bliver spændende at se, hvad der ligger under ildstedet, hvor man ofte nedlagde en lille krukke som et offer. Men man kunne også lægge sine husofre andre steder. Ikke langt fra ildstedet lå en lille kop nedlagt i huset gulv.  Det er almindeligt at finde den slags små ofre i jernalderens boliger ved døren, i en nedgravning til en stolpe, under ildstedet eller andre steder. Disse ofre skulle beskytte husets beboere, mennesker som dyr, og er en hedensk tradition, der er fortsat langt op i kristen tid.

I næste uge skal vi blotlægge flere hustomter fra tiden omkring Kristi fødsel, og du kan komme forbi og besøge udgravningen. Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet holder åbent hus ved udgravningen ved Hoby onsdag d. 19. juni fra kl. 16 - 18. Alle er velkomne.

Seminargravningshold fra Københavns Universitet er ankommet til Hoby - 6-6-2013

 

Udgravningen er i denne uge blevet udvidet med et hold på seks arkæologistuderende og en tutor fra Københavns Universitet. Studenterne skal som en del af deres uddannelse lære udgravningskunsten.

På det ene billede ses de studerende og arkæologerne fra Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet i færd med at udgrave den første hustomt. Huset ses i den afgravede overflade som en gul plamage, der er rester af et lergulv. Vi undersøger huset i sektioner for på den vis at kunne adskille og afdække forskellige aktiviteter inde i huset. I den vestlige del ligger flere interessante lerforede gruber med fund af lerkarskår og dyreknogler. I den ene af gruberne kom et stykke forarbejdet ben som ses på det andet billede  - hvad man har forsøgt at lave eller hvad det har været brugt til vides endnu ikke. 

Så er arkæologerne i gang ved Hoby - 1-6-2013

Det store lerkar under udgravning. De løse skår lå inde i karret, hvor de er faldet ned, da karret gik itu.

 

Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet har siden 2010 foretaget årlige udgravninger af den velbevarede boplads fra ældre romersk jernalder ved Hoby på Lolland. Årets udgravning startede i denne uge, og de første dage er gået med at rømme muld af mellem de to udgravningsfelter fra sidste år, således at vi kan få afgrænset nogle af de mange hustomter, der blev fundet sidste år. I den proces fremkom også yderligere et par hustomter op.

 

Der er også allerede gjort gode genstandsfund. I en af hustomterne lå bunden af et stort lerkar. Lerkarret har formodentlig stået lige inden for døren og indeholdt husstandens daglige drikkevand.

 

Udgravningen holder i åbent hus om onsdagen, første gang onsdag d. 5. juni, kl. 14 – 16.

Så graves der igen i Hoby - 5-6-2013

Ved udgravningen i 2012 var et af de fine og uhyre velbevarede fund denne brønd


Museum Lolland-Falster og Nationalmuseets udgravning holder åbent hus i Hoby onsdage i juni.

Hoby på Lolland kom på det arkæologiske verdenskort i 1920 med fundet af en særdeles rig mandsgrav fra 1. århundrede af vores tidsregning (ældre romersk jernalder). Graven er blandt de rigeste i Nordeuropa med gravgaver, der var en romersk magthaver værdig. For 13 år siden lykkedes det det daværende Lolland-Falsters Stiftsmuseum at lokalisere den tilhørende bebyggelse. Siden 2010 har Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet foretaget årlige udgravninger på denne bebyggelse. Dette års udgravning starter 27. maj og fortsætter 6 uger frem, takket være en bevilling fra Kulturstyrelsen.

Udgravningen vil i perioden 5. juni til 3. juli være åben for besøgende hver onsdag fra 14 – 16. Onsdag den 19. juni dog fra 16 – 18.

For nærmere information om Hobyudgravningen, dens fund, perioden og hvorfor det fine drikkeservice er endt på Lolland, se Museum Lolland-Falsters hjemmeside

Hvornår: Onsdag den 5. juni kl. 14 -16, onsdag den 12. juni kl. 14 – 16, onsdag den 19. juni kl. 16 - 18, onsdag den 26. juni kl. 14 – 16, onsdag den 3. juli kl. 14 – 16.


Hvor: Marken ved Hobyvej 19, Hoby, 4983 Dannemare på Lolland


Kontaktpersoner: Susanne Klingenberg (Nationalmuseet) tlf. 41 20 61 55 / susanne.klingenberg@natmus.dk , Katrine Kølle Hansen (Museum Lolland-Falster) tlf. 51 21 26 78 / kkh@museumlollandfalster.dk , Anne Elmer (Museum Lolland-Falster) tlf. 51 21 25 13/ ae@museumlollandfalster.dk

Se mere

Hoby med i Kulturstyrelsens top 10 over årets fund 2012

Foto: Peter Wilcken Hacke

 

I de senere år har Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster undersøgt Hoby-fyrstens gårdskompleks på Lolland.

Under udgravningen i sommeren 2012 dukkede der mange spændende fund frem af den lollandske muld - Blandt andet en væg der under en brand er væltet ind i huset og som er yderst velbevaret. 

 

Du kan se hele Kulturstyrelsens top 10 liste ved at trykke her

Fund af bronzehest ved Tissø, november 2011

Ved Tissø har arkæologerne fundet et lille bronzeblik med en indridset hest. Offerfundet er med til at understrege betydningen af hesten i vikingetiden.