Bookmark and Share

Rituelt område ved Fugledegård

 

I efteråret 2011 tog arkæologer fra Nationalmuseet og Kalundborg museum til Tissø’s Vestbred for at genåbne et udgravningsfelt oppe på pladsens højeste punkt. Formålet med udgravningen var at afdække et formodet rituelt aktivitetsområde, der første gang var blevet delvist afdækket i forbindelse med forundersøgelserne af bopladsen, tilbage i 1995. Området ligger på en bakketop vest for stormandsgården Fugledegård, hvorfra der er udsigt til hele pladsen - fra Bulbrogård i nord til Kalmergården i syd. På et kort fra 1806 fremstår bakketoppen som et vådbundsområde med en naturlig sænkning. Resultatet af forundersøgelsen i 1995, viste et ‘sort lag’ hvori der blev fundet ildskørnede sten, dyreknogler og fragmenter af fine smykker, der kan dateres til det 9. årh. I pløjelaget fandt man, blandt andet, en sølvskat bestående af mønter, barre og sølvklip fra det 10.årh. I første omgang blev det mørke jordlag tolket som værende en mødding på grund af de mange dyreknogler.

 

 

Ved de nye undersøgelser i 2011, blev der udgravet ca. 1000 m2 og samlet blev der fundet 74 metalgenstande. Undersøgelsen viste, at der omkring en meter under markoverfladen findes en meget fin ler. Sænkningen var tydeligvis ikke naturlig, men var derimod et resultat af vikingernes lertagning i forbindelse med opførelsen af de store bygninger på storgården ved foden af bakken. I kanten af hullet sås tydelige spor efter spadestik fra vikingetiden.

 

 

Ved at sammenholde fundene fra det sorte lag, sølvskatten, lertagningsgruberne og de særlige genstande fra laget har vi måtte ændre tolkningen fra en mødding til at være en åben rituel plads med spor efter måltider og ofringer, som fandt sted i forbindelse med opførelsen af bl.a. de store haller på den kongelige residens. Ikke mindre end 1200 tons fin ler hentede man i det 8.-10. årh. på bakketoppen, og opførelsen af de imponerende bygninger blev åbenbart ledsaget af en række ritualer omfattende særlige måltider og ofringer af særlige genstande i form af glasperler, dragtnåle, sjældne mønter, smykker og redskaber.

 

 

Blandt fundene fra udgravningen i 2011 skal nævnes et bronzeblik med et hul til ophængning, hvor der på den ene side er indridset en hest, og på den anden side et sværd og sandsynligvis en lanse – symboler på vikingetidens guder som Odin og Tyr.  

 

 

Den rituelle plads oppe på bakketoppen under udgravning. I baggrunden ses Tissø. Foto: Josefine Franck Bican, Nationalmuseet
Sølvskatten der blev fundet i pløjelaget på bakketoppen. Foto: Pia Brejnholt, Nationalmuseet
Amulet i bronze med indridset hest. Foto: Pia Brejnholt, Nationalmuseet
Bagsiden af amuletten har en indridset lanse og et sværd. Foto: Pia Brejnholt, Nationalmuseet