 |  |
Toftegård, Sjælland
Fra 1994 til 2000 blev en rig bebyggelse fra yngre jernalder og vikingetid undersøgt ved Toftegård på Stevns. Den centrale del af bopladsen består af fem store halbygninger (ca. 10x37-40m). Hallerne har dog næppe ligget på stedet samtidig, men repræsenterer fem faser af den samme stormandsgård. Nogle af hallerne har sandsynligvis været bygget på kunstige plateauer ligesom det er set ved halbygninger ved Tissø, Gammel Lejre og Uppsala.
Direkte tilknyttet hallerne findes et lille, indhegnet særområde indeholdende en sekvens med tre mindre huse, som kan minde om billedet fra kongsgården ved Tissø. Omkring halområdet ligger en mere almindelig vikingetidsbebyggelse, der består af langhuse, udhuse og grubehuse. Den centrale del af bopladsen har sandsynligvis været indhegnet, og dermed været adskilt fra den øvrige bebyggelse. Den udgravede bebyggelse er dateret til 8.-10. årh., men etableringen af den synes dog mere kompliceret, da en lang række oldsager antyder en etablering i 6.-7.århundrede. Til denne tidlige fase kan der dog endnu ikke knyttes egentlige bebyggelsesspor. Hovedstrukturen i stormandsgården synes uforandret gennem et par hunderede år frem til tiden omkring år 1000, hvor bebyggelsen nedlægges. I dag er ca. 35.000m2 af bopladsen udgravet, men den fulde udstrækning af bopladsen er endnu ikke afklaret.
I oktober 2011 blev undersøgelserne af vikingetidsbopladsen ved Toftegård på Stevns genoptaget efter mere end 10 års pause. Formålet med de nye undersøgelser er, blandt andet, at eftersøge grænsen af bopladsen for at få et bedre indblik i størrelsen af den oprindelige bebyggelse. Ved undersøgelserne i 2011 blev den vestlige afgrænsning eftersøgt. Både bebyggelsesspor og fund fra undersøgelserne viste, at bopladsen strakte sig langt længere mod vest, end man tidligere havde forstillet sig. I dag antager man, at bopladsen kan strække sig over helt op imod 125.000m2.
- Udgravningsplan med markering af hal
Fund
At området ved de fem store langhuse udgør den centrale del af bebyggelsen viser spredningen af fundene. Ved anvendelsen af metaldetektor og ved soldning af fyld fra anlæggene og af muldlaget tre steder i bopladsområdet er der fremkommet et stort genstandsmateriale netop i den centrale del. Fundene repræsenterer både skandinaviske oldsagstyper og genstande fra mange forskellige geografiske områder i Europa og tilgrænsende egne.
Fundene omfatter smykker, herunder perler, beslag af mange typer, knive, nøgler, spilleterninger, kamme, redskaber og keramik. Våben og jagt- og rytterudstyr repræsenteres af næsten 50 pilespidser, sværdbeslag og sporer. Desuden er der fundet otte guldgubber, vægtlodder, sølvmønter, brudsølv, jern-, bronze- og sølvbarrer, rågranat foruden patricer, skrotmetal, støbeaffald samt fragmenter af støbeforme. Unikke i skandinavisk sammenhæng er ét helt og tre fragmentariske trekantede beslag, alle af bronze, hvoraf de tre er forgyldte, og som måske har været anvendt som beslag på et skrin. De kan være lokalt fremstillede. Fundene fra jernsmedning og smykkehåndværk viser, at den centrale gård sandsynligvis i perioder havde tilknyttet egne håndværkere.
- Diverse skår fra importerede drikkeglas. Foto: Køge Museum
En del af fundmaterialet er imidlertid ikke skandinavisk. Af østlig oprindelse er en lille samling perler af karneol og bjergkrystal. Desuden fandtes et antal hele kufiske sølvmønter og adskillige møntklip fra centralasiatiske og nordafrikanske møntsteder, de fleste præget i 700-tallet, nogle dog også i 900-tallet. Der er desuden en enkelt engelsk mønt. Af sølv er også flere stykker af dels spiralriflede, dels stempelornamenterede permiske halsringe af sølv. Fra Europa stammer et større antal glasskår fra frankiske drikkeglas især snabelbægre, dateret til 5.-7. århundrede. Endeligt er der fundet et tungeformet frankisk remendebeslag af sølv og enkelte beslag af sølv, hvoraf flere er dekoreret med indstøbte dyre- og dragelignende væsner. De stammer antageligt fra det anglo-irske område og er tolket som attacher på et hængekar som på ’The Witham Bowl’. Genstande af fremmed herkomst viser et omfattende kontaktnetværk, som er tilgodeset af lokalitetens beliggenhed tæt ved Køge Bugt og den sejlbare Tryggevælde Å.
De mange smykker af høj kvalitet, sporer, sværdbeslag, brudstykker af insulære hængekar, skår fra drikkeglas og guldgubber viser, at beboerne har tilhørt samfundets øverste lag. Halbygningerne peger i samme retning. Alt i alt viser både materialet og genstandene at der har boet vigtige folk på stormandsgården ved Strøby på Stevns – folk som har haft kontakter til lokalsamfundet og ud i verden og sågar også med guderne.
- Små tynde guldblik med menneskefigurer. Foto: Køge Museum
Fakta
Bopladsareal: ca. 125.000 m².
Udgravet område: ca. 30.000 m².
Antal hustomter: Ca. 90, heraf fem haller på 10 x 37-40 m.
Fund: Ca. 3000, heraf guldgubber, mønter, vægtlodder, barrer af sølv og bronze, støbeforme, rideudstyr, våbendele, importerede smykker, beslag og glas.
Faunamateriale: Over 100 kg knogler.