Den udgravede kongsgård ved Tissø viser mange og tydelige spor, af det man må formode har været rituelle anlæg.

Fra 1995 til 2003 foretog man udgravninger ved Tissø, hvor 85.000 m² af det bebyggede område på 500.000 m² blev undersøgt. I forbindelse med det nuværende 5-årige projekt er der yderligere foretaget udgravninger fra 2011-2013 og det samlede udgravede areal udgør nu ca. 91.000 m²

Ved undersøgelserne fandt man to kongsgårde med tilhørende markeds- og håndværksområder. Den ældste af de to kongsgårde er fra midten af 500-tallet og spreder sig ud over et indhegnet areal på 10.000 m². Selve hovedbygningen er 40 meter lang og usædvanlig kraftigt bygget.

Ved undersøgelserne af de store bygninger fandt man tydelige spor efter en brand i sidste del af det 7. århundrede. Efter nedbrændingen blev der opført en ny stormandsgård ca. 600 meter sydligere. Den nye kongsgård blev først nedlagt i det 11. århundrede, og størrelsesmæssigt udviklede den sig i brugsperioden igennem fire faser. De to første faser, som er fra det 8.-9. århundrede, viser et anlæg som gradvist voksede i omfang, både med hensyn til areal og antallet af bygninger.

Centrum for anlægget er en stor hal på ca. 350 m². De fund man har gjort i hallen har været meget karakteristiske og viser, at gæstebud og repræsentative funktioner har fundet sted i den østlige del af hallen, mens den vestlige del sandsynligvis blev brugt til mere private formål.

I området ved hallen fandt man også sporerne af en række anlæg, der muligvis har været brugt til rituelle funktioner. Umiddelbart nordvest for hallen lå en stor stendynge med adskillige kubikmeter sten. Der var ingen fund eller spor af trækul eller sod, men stenene viste dog tegn på opvarmning. Man har fundet lignende stendynger ved blandt andet storgårdene ved Lejre og Järestad i Sydsverige.

Man fandt endnu et interessant område i gårdens nordligste del, hvor man ved smedjen udgravede tykke kulturlag, som, blandt andet, indeholdt dyreknogler og genstande. Eksempelvis nyproduceret ildstål, segl og andet værktøj. Det er ikke almindeligt kulturaffald og aflejringerne kan være et resultat af en bevidst rituel deponering.

Når man vurderer billedet af kongsgården i fase 2, så er det slående, at gårdens areal er fyldt med bygninger og anlæg, der er relateret til førkristne kultritualer. På baggrund af fund har man vurderet, at selv tre grubehuse kan have fungeret som rituelle anlæg.