Hoby på Lolland er en af de klassiske arkæologiske lokaliteter i Danmark. På dette sted er fundet Nordeuropas rigeste grav fra det 1. årh. e. Kr. I graven fandtes blandt andet to af verdens fineste romerske sølvbægre udsmykket med scener fra Homers Iliaden. Fra samme ejendom stammer et andet rigt gravfund fra tiden lige før Kr. fødsel. Den afdødes brændte ben er lagt i et romersk bronzekar. Dette fund vidner om, at der allerede på dette tidspunkt levede en mand af en vis rang og betydning i Hoby. 

I 1999 blev der iagttaget keramik og mørk jord på markerne ved Skibelund i Hoby. Efterfølgende undersøgelser på stedet viste, at man havde fundet en bebyggelse fra ældre jernalder, der var samtidig med de to rige gravfund. Der er foretaget mindre undersøgelser på stedet i 2000, 2001, 2005 og 2010. Formålet med disse undersøgelser var, at fastlægge bebyggelsens udstrækning og bevaringsforholdene på stedet.  I 2011 blev der udgravet en velbevaret hustomt og i 2012 blev der åbnet et større felt på den centrale del af bopladsområdet. 

De arkæologiske udgravninger er ledet af Susanne Klingenberg, Nationalmuseet og er foretaget i et samarbejde med Museum Lolland-Falster. I 2010 blev der indledt et samarbejde med Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie, Schloss Gottorf, der blandt andet har foretaget en geomagnetisk kortlægning af området og bestemmer de mange dyreknogler, der er fremkommet ved udgravningerne i Hoby.  I undersøgelserne i 2011 og 2012 deltog arkæologistuderende fra SAXO-instituttet, som et led i deres uddannelse. 

Bopladsområdet er beliggende på en øst-vest orienteret mindre forhøjning i det ellers meget flade terræn i området. Gravfundene er fremkommet på den sydøstligste del af højningen, medens bopladsområdet findes mod nordvest. Bebyggelsen fra ældre jernalder er påvist på et ca. 180x90 meter stort område. Heraf er omkring 1/3 på nuværende tidspunkt åbnet, og der er påvist 28 hustomter, der kan dateres til ældre jernalder. Flere af hustomterne har to faser – husene er stort set bygget på samme sted, men en smule forskudt for hinanden.  De påviste hustomter er orienteret øst-vest og er beliggende i øst-vest gående rækker. Et enkelt af langhusene adskiller sig ved at være orienteret nord-syd. På baggrund af de hidtidige undersøgelser kan vi konkludere, at der er tale om en større bebyggelse med flere samtidige gårde i ældre jernalder.  

I området umiddelbart nord og nordøst for hustomterne findes et større aktivitetsområde. I kulturlaget findes spredte fund af keramik og dyreknogler, men også markante koncentrationer med store mængder af dyreknogler. I dette område er også undersøgt en brønd, hvor der var bevaret træ i den nederste fugtige del af brønden. Den var oprindelig opbygget af lodrette stokke, hvorimellem der var fletværk af hassel. Desuden var der mange gruber, de lå omkring en ca. 18-20 meter stor nedgravning, der i dag fremstår som en opfyldt sø. Analyser af pollen fra nedgravningen viser, at den er samtidig med bebyggelsen. Landskabet har i ældre jernalder været et stort set træløst kulturlandskab med marker og græsningsland. De gode bevaringsforhold for pollen, makrofossiler og knoglemateriale giver os gode muligheder for at belyse mange aspekter af de økonomiske forhold på lokaliteten og sammenligne dem med forholdene på andre bopladser fra samme periode.

Resultaterne af udgravningerne ved Hoby indgår i forskningsprojektet ”Førkristne Kultpladser”. Projektets hovedformål er at udforske og undersøge den førkristne religions baggrund, kendetegn og ritualer. Dette belyses ud fra fire forhistoriske pladser med stormandsgårde: Tissø og Toftegård på Sjælland, Gudme på Fyn og Hoby på Lolland. Deltagelsen i projektet betyder, at der er midler til bearbejdning og publicering af resultaterne fra undersøgelserne. Bebyggelsen ved Hoby repræsenterer den ældste af projektets stormandsresidenser, og den er central for forståelsen af religionens og stormandsgårdens strukturelle og kulturelle  udvikling. Rummer bebyggelsen ved Hoby mulige kultbygninger, som det ses på de yngre storgårde ved Gudme og Tissø, eller er de fraværende i Hoby? Repræsenterer kultbygninger et fænomen, der ikke ses i det skandinaviske område i tiden lige efter Kr. fødsel? Kun fortsatte udgravninger på Hoby kan afklare dette. Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet håber at kunne forsætte udgravningerne de næste år og håber, der kan opnås økonomisk støtte til de fortsatte undersøgelser i Hoby. 

De hidtidige udgravninger har været finansieret af Museum Lolland-Falster, Nationalmuseet og Kulturstyrelsen. Undersøgelserne byder på en unik mulighed for at undersøge bebyggelse og kulturlandskab i tilknytning til datidens magtelite, og de vil kunne bidrage med væsentlige informationer om de sociale, økonomiske og eventuelt kultiske og rituelle aktiviteter, som på dette tidspunkt ses i forbindelse med magteliten.

Udgravningsleder Susanne Klingenberg kan kontaktes på tlf: + 45 4120 6155 og mail