Nationalmuseet og Museum Vestsjælland har i forbindelse med forskningssamarbejdet ”Fra Vikinger til Hvider” netop afsluttet en lille undersøgelse ved Sæbygård. Projektet skal være medvirkende til at udrede magtstrukturerne omkring Tissø. Luftfotos viser interessante strukturer, der kunne være nedgravede arbejdshytter, såkaldte grubehuse. Ved undersøgelsen skulle nogle stykker af disse strukturer på marken undersøges for at eftervise, om der virkelig var tale om grubehuse og få en datering på dem. Samtidig blev marken eftersøgt med metaldetektor af et hold fra Kalundborg Arkæologiforening.

Grubehuse fandt vi desværre ingen af, men metaldetektorførerne fandt flere meget fine fund på marken fra vikingetiden og perioden lige før, yngre germansk jernalder. De fleste af fundene herfra er alle af højstatus karakter og så lovende, at vi har et ønske om, at komme igen og undersøge marken yderligere.

Mere om forskningssamarbejdet kan ses her:

http://www.vestmuseum.dk/Default.aspx?ID=197&Action=1&NewsId=313&M=NewsV2&PID=408 

Befolkningen på Sjælland kan se frem til flere gode oplevelser i naturen. Naturpark Åmosen der strækker sig fra Stenlille i øst til Reersø ved Storebælt i vest er den første Naturpark i Danmark, der lever op til kriterierne for at få mærket ´Danske Naturparker´.

”I Naturpark Åmosen er vi stolte over mærkningen og vi glæder os til at sætte en masse spændende naturprojekter i gang i den nye ramme. Det bliver til glæde for hele området” siger bestyrelsesformand Henning Fougt.

”Friluftsrådet ønsker Naturpark Åmosen et stort tillykke med mærkningen ’Danske Naturparker’. Det er et vigtigt skridt for os at kunne udnævne den første Danske Naturpark, og forhåbentligt bliver det til stor glæde og gavn for både naturen og befolkningen, der får nye muligheder for at opleve en særlig natur og sætte fokus på lokal identitet og udvikling” siger Friluftsrådets formand Lars Mortensen.  

Mærket ’Danske Naturparker’ fortæller besøgende, at foruden en enestående natur, kan de også møde særlige faciliteter som giver gode friluftsoplevelser og formidler naturen. Det kan være stisystemer, overnatningspladser, naturvejledning, bådebroer eller andre faciliteter, der gør oplevelserne i naturen bedre.

Mærkningsordningen Danske Naturparker er udviklet over en årrække af Friluftsrådet i samarbejde med organisationer og kommuner for at sætte fokus på natur og friluftsmuligheder. Mærkningsordningen støttes af Nordea-fonden, der også ønsker tillykke til den første Danske Naturpark:

”Der findes stor natur i Danmark. Det sætter Danske Naturparker fokus på med formidling og tilgænge­lighed, så der bliver store naturoplevelser til flere mennesker. Med Danske Naturparker håber vi, at flere inspireres til at komme ud i naturen, og at der bliver bedre muligheder for mange gode friluftsoplevelser” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.

Du er velkommen til at kontakte:

·         Centerchef i Naturpark Åmosen Ole Tofthøj Rasmussen, tlf. 30 56 66 85

·         Projektleder i Friluftsrådet Maria-Louise Galamba tlf. 21 13 43 03

·         Kommunikationschef i Nordea-fonden Tine Wickers, 33 33 57 70

Læs mere på www.danskenaturparker.dk & www.naturparkaamosen.dk 

Udgravningen går på hæld og arkæologerne fra Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet har haft travlt med at gøre det hele færdigt inden vi lukker for sommeren. Dette års undersøgelse har budt på utrolig mange spændende og interessante fund, der har givet os mere viden om bopladsen og dens mennesker.

Den ene af de hustomter vi undersøgte var mere traditionel med stald i øst og beboelse i vest. I beboelsesdelen var dele af lergulvet endnu bevaret, og centralt i vestenden lå - som normalt er - ildstedet.

En af de andre hustomter havde beboelse i vest, med rester af det gule lergulv og staldende i øst. Dette hus bød på hele fire lerkar nedlagt forskellige steder: Èt kar var bevidst slået itu og lå i det tykke gule ler, der har udgjort gulvet, og lige ovenpå anlagdes ildstedet. Et kar lå, hvor væggen må have været og et andet - en lille kop, i den modsatte væg. Endelig fandt vi her i udgravningens sidste uge endnu et kar, der var sat, i en af nedgravningerne til de stolper, der har båret taget. Karet var sat ned efter huset var revet ned. Det er det kar, man ser her på billedet, mens det endnu sidder i nedgravningen til stolpen. Ud over de mange lerkar, har der været en eller anden form for aktivitet med opvarmning af varme sten i gruber inde i huset. Dette er et velkendt fænomen fra oldtiden, men aldrig direkte inde i husene, som vi ser det her i Hoby.

Den store nedgravning som vi fandt sidste år, har vi fået kigget lidt nærmere på bl.a. med god hjælp fra Nationalmuseets Naturvidenskabelige Afdeling som det ses på billedet. Den store runde nedgravning er 16 m i diameter og hele 1,5 m dyb. Det viser sig, at nedgravningen er opdelt i to dele, der er adskilt ved et tæt, særdeles velbevaret flethegn. Hvorfor man har lavet denne opdeling er endnu uklart, men vi kan se, at de ildgruber, der findes lige ved siden af nedgravningen respekterer denne opdeling, da de kun findes ved den ene side.

Der er således masser af spændende ting at forske videre i - foreløbig vender vi tilbage for en ganske kort stund i august, for at udgrave endnu en hustomt. Det bliver spændende at se, hvad den har at byde på.

Ugen der gik har budt på rigtig mange fine ting. En af studenterne var med sin far på en flyvetur over feltet, så vi har fået nogle rigtig gode og fine luftfotos. På billedet her kan man se, hvorledes udgravningsfeltet ligger i landskabet.

Vi har også lavet en mindre undersøgelse af den store runde nedgravning, som vi fandt sidste år. Nedgravningen er 16 m i diameter. Det viser sig, at den ca. 2 m dybe nedgravning er opdelt ved et særdeles velbevaret, tæt vidjeflettet hegn. Aldrig har vi set noget lignende, og vi ved endnu ikke, hvilken funktion det har haft, eller hvilket formål, man havde med at lave en sådan nedgravning med opdeling. Dette mysterium får vi dog ikke løst op for i år, men håber at kunne blive klogere på det  i 2014.

Denne uge var ligeledes studenternes fra Københavns Universitet sidste uge. Der bliver underlig tomt på feltet uden de seks studenter og deres tutor. Det har været os fra Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet en stor fornøjelse at nyde godt af deres arbejdsiver og gode selskab. Forhåbentlig tager de herfra med en følelse af, at de har lært en masse, og at arkæologi er sjovt og spændende.

Under det ildsted vi undersøgte i sidste uge, lå der som håbet endnu et ofret lerkar. Karret, der har været forholdsvist stort, er blevet knust på nogle sten, som lå på husets gulv. Man har således ødelagt karret med vilje og ovenpå skårene og stenene, har man anlagt husets ildsted.

Ildsteder var beboelsens omdrejningspunkt. Det var her man tilberedte sin mad, og det var her man fik varme. Derfor finder man ofte ofre i form af lerkar eller små lerkopper sat i ildstedet. Det er dog ikke almindeligt, at karet er bevidst ødelagt som i Hoby.

I den forgangne uge blev der gravet videre på den hustomt, som vi begyndte på i forrige uge. Selvom der øverst lå gult ler som en del af hele husets gulv, er det tydeligt, at gulvet er tykkest i den vestlige ende. På tiden omkring Kristi fødsel var det sædvane at have stalden i husets østlige ende og beboelsen i vest. I den ende af huset, hvor man har haft beboelse, er også flere nedgravninger af forskellig art i husets gulv. Her ligger store gruber med skørbrændte sten, og røde kanter i leret omkring nedgravningerne vidner om høje temperaturer. Det er også her vi finder husets ildsted, der giver sig til kende ved et meget hårdbrændt lerlag med den karakteristiske røde kant af det varmepåvirkede ler. Det bliver spændende at se, hvad der ligger under ildstedet, hvor man ofte nedlagde en lille krukke som et offer. Men man kunne også lægge sine husofre andre steder. Ikke langt fra ildstedet lå en lille kop nedlagt i huset gulv.  Det er almindeligt at finde den slags små ofre i jernalderens boliger ved døren, i en nedgravning til en stolpe, under ildstedet eller andre steder. Disse ofre skulle beskytte husets beboere, mennesker som dyr, og er en hedensk tradition, der er fortsat langt op i kristen tid.

I næste uge skal vi blotlægge flere hustomter fra tiden omkring Kristi fødsel, og du kan komme forbi og besøge udgravningen. Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet holder åbent hus ved udgravningen ved Hoby onsdag d. 19. juni fra kl. 16 - 18. Alle er velkomne.

Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet har siden 2010 foretaget årlige udgravninger af den velbevarede boplads fra ældre romersk jernalder ved Hoby på Lolland. Årets udgravning startede i denne uge, og de første dage er gået med at rømme muld af mellem de to udgravningsfelter fra sidste år, således at vi kan få afgrænset nogle af de mange hustomter, der blev fundet sidste år. I den proces fremkom også yderligere et par hustomter op.

Der er også allerede gjort gode genstandsfund. I en af hustomterne lå bunden af et stort lerkar. Lerkarret har formodentlig stået lige inden for døren og indeholdt husstandens daglige drikkevand.

Udgravningen holder i åbent hus om onsdagen, første gang onsdag d. 5. juni, kl. 14 – 16.

Se mere

I de senere år har Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster undersøgt Hoby-fyrstens gårdskompleks på Lolland.

Under udgravningen i sommeren 2012 dukkede der mange spændende fund frem af den lollandske muld - Blandt andet en væg der under en brand er væltet ind i huset og som er yderst velbevaret. 

Du kan se hele Kulturstyrelsens top 10 liste ved at trykke her