250 kg knogler fordelt på ca. 80.000 knoglestumper udgør dyreknoglerne fra den kongelige residens ved Tissø. Der er fundet mere end 40 arter af fisk, fugle og pattedyr, vilde arter såvel som tamdyr. Ud over at fortælle om vikingernes kost, så rummer knoglerne information om artsfordeling, arternes aldersfordeling, skeletelementfordeling, fysiske spor efter ild, partering og marvslåning, samt hvilke handlinger dyrene indgik i. 

Gæstebud med pattegris og spædkalv

I et område med tykke aflejringer og tre nedgravede huse (grubehuse) i den centrale del af residensen fandtes nedlagt en række særlige genstande og mængder af dyreknogler. Svin var de hyppigste tamdyr, og de var unge og nogle endda kun få uger gamle pattegrise. Slagtespor på knogler fra pattegrise og spædkalve viser, at de indgik i beboernes måltider. Slagtning af ganske unge dyr er normalt et tegn på status og rigdom, idet man slagter dyrene før de har opnået den bedste slagtealder og kødmængde. Både dyreknoglerne og de øvrige genstande i storgårdens halområde vidner om rigdom og ekstravagance.

I middelalderens skriftlige kilder oplyses, at især svin og heste indgik i datidens offerhandlinger – de såkaldte blót. Fund af overvældende mange svineknogler på Tissø, samt hesteknogler med tydelige parteringsspor synes at bekræfte de noget senere skriftlige kilder. Lignende fund kendes fra andre samtidige skandinaviske pladser som f.eks. den svenske boplads ved Uppåkra nær Liund fra det 6. århundrede, hvor hesteknoglerne også viser tydelige slagtespor. Skikken med at spise heste var imidlertid ikke velset i den efterfølgende kristne periode. I de kommende undersøgelser søger vi at afdække, hvilke aldersgrupper og dele af dyrene, som indgik i de store rituelle festmåltider på storgården.