Kongsgården rummer blandt andet en stor hal og et mindre indhegnet område med en kultbygning. I den lille bygning udførtes kulthandlinger, og måske blev også gudestatuer og kultgenstande opbevaret her.

I den store hal er der fundet utallige dyreknogler og skår af frankiske drikkeglas, hvilket vidner om, at der blev afholdt store fester i hallen. En stor stendynge med håndstore sten, som havde været opvarmede, lå uden for hallen. Stenene kan have været brugt i forbindelse med rituelle måltider og offerhandlinger i hallen.

I landskabet omkring kongsgården er der fundet flere offerpladser med spor efter forskellige rituelle aktiviteter.

I Tissø, der betyder Tyrs sø, har man fundet våben og smykker. De blev kastet i søen engang i vikingetiden. Tyr var vikingernes krigsgud, og de mange fundne sværd, lanser og økser kan have været offergaver til ham. Våben og smedeværktøj er også fundet ved vikingetidens bro over den nærliggende Halleby Å. For vikingerne var smeden en særlig person, og smedekunsten blev anset for guddommelig.

På en bakketop et par hundrede meter fra storgården lå endnu en offerplads, en åben hørg. Her er der fundet tykke lag af dyreknogler, der tolkes som resterne efter rituelle måltider. Ligesom der på bakketoppen er fundet ofrede sølvgenstande, mønter, smykker og redskaber.

Vikingernes kulthandlinger på og omkring storgården ved Tissø viser stor variation. Mindst fire forskellige offerpladser blev anvendt samtidigt. Kultstedet og ofringerne afhang muligvis af den årstid, som ofringerne fandt sted på, og af hvilken af guderne, der blev ofret til. Ofringerne på bakketoppen fandt måske sted ved sommersolhverv den 21. juni, mens vikingerne sandsynligvis trak indenfor i gårdens store hal, hovet, ved vintersolhverv omkring den 21. december.

I menuen ude til venstre kan du læse mere om de seneste års nye udgravninger ved kongsgården.